top of page

Naturen med ind i stuen

Kommoden fik nyt liv fra hvid til en skøn turkis og med masser af detaljer og printmotiver.


Jeg tilbyder at lave din eventyrlige kommode på bestilling


Måske har du allerede et møbel - kommode, bord, stol, reol eller andet - nyt eller gammelt, som jeg kan forvandle med maling og dekorationer. Jeg tryller din kommode om til et enestående kunstværk.


Prisen for dekoration af en kommode starter ved 6.500 kr., afhængigt af størrelsen og kompleksiteten af opgaven. Du er velkommen til at ringe eller sende mig en mail.


Jeg ser frem til at høre fra dig.





Kom på workshop og lær hvordan du selv kan forvandle dine møbler


Nedenfor kan du læse et eventyr, som er skrevet efter inspiration af den lille kommode.

God fornøjelse.


Losseplads med gamle fine møbler
Eventyret om Lossepladsens Hemmeligheder


Eventyr og fortællinger af Alexandra
Tak fordi du har lyst til at lytte med og jeg håber du vil slappe af for en stund og føle dig magisk underholdt.

Lossepladsens hemmeligheder

Langt, langt borte lå en by og uden for byen lå en forfalden losseplads. Lossepladsen var ikke blevet brugt i mange, mange år, fordi der var bygget en ny og moderne genbrugsplads tættere på byen. Den gamle losseplads ville ingen tage sig af at få ryddet op, så alt stod som det havde stået i mange, mange år. Lossepladsen var stadig fyldt med gamle møbler, som var efterladt af mennesker, der ikke længere havde brug for dem.

Når natten faldt på, og månen stod højt på himlen, kunne man høre lyde fra lossepladsen. Det var som om, de gamle møbler blev levende og begyndte at rasle og knirke. Nogle gange kunne man høre en skuffe glide ud af en gammel kommode, og andre gange kunne man høre en gammel stol knirke og knage, som om den var ved at falde fra hinanden.

Folk sagde, at lossepladsen var hjemsøgt af de gamle møblers ånder, som var blevet efterladt der for evigt. De gamle møbler stod som en hær af spøgelser, der ventede på at angribe de intetanende rejsende, der kom for tæt på. I ny og næ var der dog nogle mennesker, som vovede sig derind, og så var der nogle møbler som forsvandt sammen med dem - og de kom aldrig tilbage.


En lille hvid kommode med fine greb på sine to skuffer lå også der på lossepladsen. Kommoden var meget trist over sin skæbne, og den følte sig nedslået og glemt blandt de andre møbler. Der var stole, borde, gamle skabe og reoler - alle sammen møbler, som ingen ville eje mere. Deres skæbne var at blive ødelagt og brændt, og det var en grum skæbne for møbler, som engang havde været smukke og stolte. Men ingen havde fantasi til at gøre dem flotte igen, og alle ville hellere have nye og moderne møbler lavet af plastik og finér.


Mens kommoden lå i bunken af møbler, ked og nedslået, standsede en bil med trailer lige ud for kommoden. Pludselig blev kommoden løftet højt op i luften og med et bump, sat ned på traileren. Av, av, av ømmede kommoden sig, mens tykke reb blev bundet omkring kommoden og fastgjort til traileren. Så satte bilen af sted og traileren bumlede af sted, så kommoden troede den ville rasle fra hinanden.


Endelig stoppede bilen og de stramme reb blev løsnet og taget af. Kommoden kunne ånde lettet op, men den vidste ikke, hvad der skulle ske nu. På sit gamle værelse havde den haft mange gode venner, som sengen, der knirkede om natten, den gamle blå gyngestol med den blomstrede silkepude, det fine sminkebord med de glitrende parfumeflakoner og det gode gamle karlekammerskab, som altid havde en ny vigtighed at fortælle.

Inden kommoden nåede at dvæle for længe over sine gamle minder, blev den igen løftet op i luften og båret op af en trappe. På reposen blev en dør åbnet og kommoden blev forsigtigt stillet ned, flyttet lidt til den ene side og så efterladt der.


Der var helt stille i rummet, men fra et åbent vindue hørtes der fuglekvidder. Kommoden kiggede sig omkring. WOW, tænkte den, her er jo helt magisk. Rummet var som taget ud af en eventyrlig fortælling. Det var stort og luftigt med højt til loftet og med store, sprossede vinduer, der var åbne og lod solens stråler lave mønstre på gulvet. Florlette hvide gardiner dansede som alfer, let og elegant i bløde bølger, hver gang en lille brise ramte dem.


Den lille kommode var placeret lige ved et af de store vinduer. “Åh, det er dejligt at være her ved vinduet og se livet derude", tænkte kommoden. Dens tanker svandt drømmende væk, men blev brat forstyrret, da en sværm af sommerfugle fløj ind af vinduet. Sommerfuglene var så smukke, at det næsten var svært at tro, at de var virkelige. Deres vinger var dækket af fine mønstre og detaljer, og de fløj rundt omkring kommoden, som om de var på udkig efter noget særligt. Rummet blev på forunderlig vis fyldt med en blid duft af blomster og det var tydeligt, at der var noget magisk ved at ske.

En mild brise fik kortvarigt gardinerne til at løfte sig højt op i rummet, og en regn af små turkis farvede dråber og de skønneste blomster fløj ind gennem vinduet og faldt ned på kommoden. Da kommoden kiggede ned på sig selv, så den, at den ikke længere var hvid. Den var nu iklædt en turkis farve, en farve så skøn som det klareste hav. Skufferne var ikke længere kedelig hvid, men også turkis og indhyllet i skønne, velduftende blomster. Solens stråler skinnede ind gennem vinduet og ramte kommoden, og den turkis farve begyndte at glimte og skinne som en diamant. Det virkede som om den dragede lyset til sig.

Sommerfuglene baskede rundt om kommoden i små cirkler for derefter at lande på kommodens skuffer. De begyndte at drikke nektar fra blomsterne og fløj fra blomst til blomst. Ved vinduet hørtes en summen og en bi kom til syne. Biens vinger var klare som krystal og den fløj meget målrettet hen og landede på kommoden. Bien fløj også fra blomst til blomst og samlede nektar, mens den summede en lille melodi. Kommoden var nu fyldt med liv og farver, og var forvandlet til en skøn og magisk skat.


Den gamle kommode, havde nu fået nyt liv og betydning som et unikt og smukt møbel, der ville bringe glæde og eventyr ind i ethvert rum. Og der stod den så, skinnende som en juvel i sollyset, i mange, mange år. Kommoden var glad og underholdt af livet, som den kunne følge med i fra vinduet. Den så børn, der legede og løb rundt i haven, og den så solen, der stod op og gik ned hver dag. Den så blomsterne blomstre og visne, og den så årstiderne skifte. Kommoden var nu en del af livet og naturen, og den følte sig så levende og fyldt med energi.Selv når det blev mørkt, og stjernerne tændtes på himlen, kunne kommoden stadig følge med i livet udenfor. Den så fyrværkeri, der lyste op på himlen, og den hørte musik, der fyldte luften.

Kommoden tænkte ofte på sine venner på lossepladsen og ønskede, at de også ville få en ny chance og et nyt liv. Kommoden vidste nu, at der var magi i verden, og at alt kunne ske. Så den håbede, at de gamle møbler på lossepladsen en dag også ville blive forvandlet og få en ny eventyrlig skæbne.


Snip, snap snude - så er historien om den glemte juvel ude.



Jeg tilbyder at lave din eventyrlige kommode på bestilling


Måske har du allerede et møbel - kommode, bord, stol, reol eller andet - nyt eller gammelt, som jeg kan forvandle med maling og dekorationer. Jeg tryller din kommode om til et enestående kunstværk.


Prisen for dekoration af en kommode starter ved 6.500 kr., afhængigt af størrelsen og kompleksiteten af opgaven. Du er velkommen til at ringe eller sende mig en mail.


Jeg ser frem til at høre fra dig.





 



Masser af oplevelser og aktiviteter som du kan opleve, når du er på workshop - så gør en tur ud af det.


Subtropisk Badeland i Fredericia med 31 grader varmt vand.


LEGOLAND med 50 forlystelser. Udforsk LEGO NINJAGO World. Ekspedition Polar X-plorer, Ghost – The Haunted House. Miniland. Vask guld. Flyv med Dragen og sejl med vikinger.


Fiskeri på Trelde Næs er et populært fiskeområde for lystfiskere fra hele Europa. Store havørreder kan fanges direkte fra stranden, samt hornfisk og torsk.


GIVSKUD ZOO

Tag på safaritur blandt zebraer, giraffer, løver og næsehorn. Oplev dinosaurpark og find fossiler, hajtænder og ædelstene.


Madsbyparken - Fredericia. Legeplads for hele familien.

Klap en ged og kanin. Badeland på 1.500 kvadratmeter svømmehal og tropisk badeland. Bowling. Se den historiske miniby. Madsby-toget. Sejl på søen.

20% Be Happy Pass-rabat.


Gorilla Park i Vejle og Funky Monkey Park i Kolding

Svimlende klatreture og udfordrende baner i forskellige sværhedsgrader. Be Happy Pass-tilbud


DANCAMPS Trelde Næs, Trelde Næsvej 297, DK-7000 Fredericia



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Sminkebord

Sminkebord

Comments


KONTAKT OS

Vi vil gerne høre fra dig

bottom of page