top of page

Syltede rødløg med vild Sødskærm og chili

De syltede rødløg har fået et twist med vild Sødskærm, Chokolade Chili og det eftertragtede Celtic Sea Salt. Her får du sødt, surt og salt med et dejligt strejf af chili og lakrids. De hjemmesyltede rødløg er en lækker topping på burger, sandwish, pålæg eller til grillet kød.


Syltede rødløg i glas med vild Sødskærm og chili
Syltede rødløg med vild Sødskærm og chili har mange anvendelsesmuligheder.

Spansk kørvel eller Sødskærm

Spansk kørvel eller Sødskærm er en krydderurt, som du kan finde rundt omkring i Danmark, hvor den er vildtvoksende i løvskove og langs veje. Både de smukke bregnelignende blade og frøene kan du anvende som krydderi i madlavning og i brændevin. Alt på planten er spiselig og både blade, stængler og frø er søde med anis/lakrids duft og smag. Frøene har dog den kraftigste smag og er naturens slik for os, som elsker lakrids. Smagen er genial til desserter og kager samt meget velegnet i gryderetter eller her sammen med syltede rødløg og chili.

Sødskærm vokser naturligt her i området og de har også etableret sig i haven og det er jo skønt bare at kunne gå ud og plukke. Du kan finde planten fra tidlig forår til hen i september og den er ikke til at tage fejl af med sin lakrids duft. Der findes andre planter der ligner den, men stol altid på lakridsduften.


Syltede rødløg med vild Sødskærm og chili, samt det fine Celtic Sea Salt

Celtic Sea Salt er nok det fineste kvalitetssalt i verden og med et højt indhold af vitale mineraler og sporstoffer - deraf den grå farve. Saltet er rig på bl.a. magnesium, kalium, selen, kobber, zink, jern og mangan. Ren, fugtig, biologisk aktiv. Celtic Sea Salt er helt fri for kemikalier, tilsætningsstoffer, mikroplast og blegningsmidler - og så smager saltet bare super godt. Saltet har ikke den barske salthed som almindeligt bordsalt, men en fin afrundet smag.


Syltede rødløg med vild Sødskærm med chili "Chocolate Scotch Bonnet

Chili "Chocolate Scotch Bonnet" er en fin plante, som får mange flotte mørkebrune frugter med aroma af kaffe/chokolade. Chocolate Scotch Bonnet har kun styrke 10, så den giver bare lige det der stærke strejf, der giver smagen en ekstra dimension og passer rigtig fint i den syltede rødløg med anissmag fra den vilde Kørvel.


Et glas syltet rødløg kan du købe i boden ved vejen.




Seneste blogindlæg

Se alle

Sødskærm sirup

Comments


bottom of page