Denne Body Butter er specielt god til vores klima og er du i forvejen glad for Body Butter så er den her særdeles lækker, lige som en naturlig butter bør være. Her er ingen parabener, kemi og andre uønskede stoffer, kun rene og naturlige ingredienser og så er den jo hjemmerørt i mit køkken. Opbevar din body butter køligt, så den bevarer sin luftige og cremede konsistens.

Naturlig økologisk Body Butter med Sheabutter
Denne naturlige og økologiske Body Butter er blød, luftig og cremet - og så smelter den på huden. Sheabutter har et højt naturligt indhold af Kariten,- Allantoin og A-og E-Vitamin.
Den indeholder også en smule Cinnamin syre, og giver den en lille naturlig solfaktor på ca. 2. Jeg har valgt at lave denne naturlige og økologisk Body Butter med raffineret Sheabutter og derfor har cremen den karakteristiske og markante duft af røgelse og nødder. Hvis duften er for kraftig, kan du lade cremen stå uden låg et stykke tid, så vil duften aftage lidt i styrke.
Naturlig økologisk Body Butter, som smelter på huden
Body Butter er usædvanlig på den måde, at den smelter på din hud. I det øjeblik du påfører den, smelter den som smør på en varm pande. Jeg syntes det var lidt mærkeligt første gang jeg smurte Body Butter på huden og jeg troede, at den var fedtet, og at jeg ikke kunne lide den? MEN så skete der noget helt magisk – min hud absorberede det hele – og huden føltes pludselig fløjlsblød! Min hud har takket mig siden - og jeg bruger ikke andre kropscremer til min hud længere end min håndlavede, økologiske og naturlige Body Butter.
Prøv den - helt uden tilsætningsstoffer og kemi, kun naturlige ingredienser!

Olibanum - et lille mirakel i den naturlige og økologiske Body Butter
Jeg har tilsat 6 dråber økologisk, æterisk Olibanum olie. Denne økologiske, ægte og æteriske Olibanum olie er fremstillet ved vanddampdestillering af harpiksen fra økologisk Indisk røgelsestræ. Oliens egenskaber er blandt andet; smertestillende, svampedræbende, antiinflammatorisk, antiseptisk, antioxidant, fordøjelsesmiddel mm. Olien blev brugt af egypterne som et offer til guderne og som en foryngende ansigtsmaske.
Jeg har tilsat olien for dens hudhelende egenskaber og Olibanum olie kan anvendes som behandling af akne, pletter på huden, tør hud, rynker, hudlidelser, og forskellige sår.
Geranium - blomsterduft i den naturlige og økologiske Body Butter
Den naturlige og økologiske Body Butter er tilsat 6 dråber økologisk, æterisk Geranium olie. Geranium hedder Storkenæb på dansk og den artsrige plante findes i mange farver. I Danmark har vi et par vildtvoksende arter blandt andet Blodrød Storkenæb, som jeg har en del af i haven og som du kan se her på billedet. Geranium olien har en stærk, sød duft af rosenblomster. Jeg har brugt olien i den naturlige og økologiske Body Butter blandt andet fordi, Geranium olie fremmer cirkulationen i huden og er en god lymfe renser, der hjælper mod væskeophobning og cellulite, samt er opstrammende, antiseptisk, inflammationshæmmende og helende.

Naturlig økologisk Body Butter - forkælelse til huden
Denne body butter er kun lavet af økologiske og naturlige ingredienser og kunne du tænke dig at prøve selv at lave din egen butter så får du opskriften her:
Til 200 ml naturlig økologisk Body Butterskal du bruge følgende:
100 g økologisk Sheasmør - brug den raffinerede, hvis du ikke vil have duften af nødder.
50 g økologisk Kokos Olie - jeg kan godt lide dem hvor duften er bevaret.
50 g økologisk Mandelolie
5 dråber E-vitamin olie
6 dråber økologisk Olibanum olie
6 dråber økologisk Geranium olie
Det skal du bruge til at lave naturlig økologisk Body Butter
Ildfast bæger/glas
Rørepind
Køkkenvægt eller brevvægt
Gryde
Håndmixer
Dejskraber eller evt. flad træpind
En bøtte/glas eller krukke til cremen
Sådan laver du naturlig økologisk Body Butter
Kom sheabutter og kokos olien i et ildfast bøtte/glas og smelt det hele i et vandbad. Rør i olien til den er helt jævn og alt er smeltet.
Når det er helt smeltet tager du glasset op og tørrer den af for kondensvand (der må ikke komme vand i din body butter). Lad olien køle i 30 minutter. Du kan eventuelt sætte olien i køleskabet.
Efter afkøling tilsætter du Mandelolien, E-vitamin og eventuel den æteriske olie du har valgt og rør godt rundt med en ske eller lignende. E-vitamin er som sirup i konsistens, så det bedste er at tage lidt op med en tynd pind, en spisepind kan sagtens bruges.
Stil olien i fryser eller køleskab til den begynder at blive tyktflydende. Den skal ikke være hård, men bare tyktflydende.
Når olien er tyktflydende pisker du med håndmixeren til den får den ønskede body butter konsistens. Den skal være glat, blank, luftig og dejlig cremet som rørt smør.
Du kan bruge en dejskraber til at komme din Body Butter på glas eller i en krukke/bøtte. Jeg bruger flade træpinde ala ispinde, en strikkepind kan også fungere fint. Lad cremen køle lidt af inden du sætter låg på.
Din naturlige og økologiske Body Butter er nu klar til brug og kan holde sig i mindst 6 måneder. Den lange holdbarhed er fordi cremen ikke indeholder vand og er tilsat E vitamin, som forlænger levetiden for cremen.
Det er en lidt dyr og tidskrævende hobby, at kaste sig ud i hjemmelavet cremefremstilling, men det er det hele værd, når man mærker virkningen på huden - og det er super tilfredstillende at blive fri for tilsætningsstoffer, kunstig parfume, parabener og anden skadelig kemi.
Rigtig god fornøjelse!
Hvis du vil prøve min hjemmerørte naturlige og økologiske Body Butter, kan du købe et lille glas i den kreative bod på Trelde Næs, Trelde Næsvej, nord for Fredericia.
Giv som gave i lille lækker stofpose og kombiner hudplejeprodukterne som du synes - skønne vært eller værtindegaver.



Comments